Since 2005
Velkommen til
Enjoy Resorts Marina Fiskenæs
Vi ønsker, at du får et godt ophold
fyldt med dejlige ferieoplevelser.

VIGTIGT AT VIDE...
Ankomst
Velkommen til Enjoy Resorts Marina Fiskenæs. I bedes gennemgå inventarlisten for fejl og mangler i lejeboligen.
Inventarlisten bedes indsendt på ankomstdagen.
Receptionen
I receptionen i centerbygningen kan du få gode idéer til oplevelser i området, og få hjælp hvis du har spørgsmål til feriehuset.
Du kan naturligvis også købe "overlevelsesudstyr" som tandpasta, toiletpapir,
shampoo etc.
Det er også i receptionen, du kan låne flere nøgler (max. 2 pr. hus), leje sengetøj, købe brænde, bestille behandlinger i wellness og bord i restauranten.
Hvis der, mod forventning, skulle være noget i feriehuset, der ikke lever op til dine forventninger – så kontakt straks receptionen, så vi kan udbedre det.
Opholdet
Ferien bliver bedst for alle parter, når der udvises gensidig hensyn under opholdet.
Husk, at du ikke er alene på resortet, og at der skal være ro efter klokken 23 (lukkede vinduer og ikke høj musik).
Alle ferieboligerne er privatejede, så hvis du lejer flere huse, må du ikke bytte rundt på møbler, tallerkener etc. Under dit ophold er du i øvrigt underlagt lejebetingelserne, som til enhver tid kan findes på Enjoy Resorts hjemmeside:
www.enjoyresorts.dk/lejebetingelser.
Sørg for at låse feriehuset, når du ikke er i det. Hvis du har værdigenstande med, anbefaler vi, at du tager dem med dig eller placerer dem, så de ikke kan ses udefra.
Hvis du er i et feriehus, hvor du må medbringe husdyr, så sørg for at holde dem ude af møbler, og husk at lufte ud og tage hånd om dine dyrs efterladenskaber.
Affald skal placeres i affaldscontainerne ved miljøstationerne. Lad ikke affaldet stå udenfor, da det tiltrækker fugle og gnavere. I bedes bringe det til de nærliggende miljøstationer med det samme eller holde det inden døre. Dette er meget vigtigt, for at modvirke skadedyr på Enjoy Resorts.
Venligst parker på parkeringspladser ved husene eller hovedbygningen, så vores græs forbliver smukt og grønt.
Resortet og husene er beliggende i et naturskønt område, men ænder og andre vilde dyr må ikke fodres.
Internet:
Der er gratis WiFi internet i ferieboligerne. I 1½-plans-ferieboligerne står koderne på routeren ved el-skabet under trappen. I 1-plans-ferieboligerne står koderne på fjernsynet eller hænger på opslagstavlen.
Resortet
Adgang til wellness, svømmebad og fitness er inkluderet i dit ophold.
Vær forberedt på at oplyse husnr., og at du alene har adgang med elektronisk adgangskort/armbånd i
åbningstiden.
Wellnessområdet er et stilleområde, hvor man har tid til fordybelse og afslapning. På de tidspunkter, hvor børn under 14 år har adgang til wellness, skal dette ske i afslappet ro. Der skal ikke leges eller føres lange samtaler i wellnessområdet - det kan foregå i svømmebadet ovenpå.
Børn under 12 år har kun adgang til svømmebadet, hvis de er sammen med en voksen. Husk en tikrone eller en polet til skabet i omklædningsrummet.
Fitness er åben for alle over 16 år.
Afrejse
Medmindre andet er aftalt, skal du forlade boligen senest klokken 11 på afrejsedagen.
Ved afrejse bedes du sætte møbler på plads, sørge for at opvasken er klaret, og at opvaskemaskinen er tømt.
Hvis du har lejet sengetøj hos os, bedes du tage det af og lægge det i gangen.
Hvis du har anvendt brændeovnen, skal den tømmes for aske, der bedes placeret i askespanden.
Husk at aflevere affald på miljøstationen og låse feriehuset, før du begiver dig til receptionen for at afregne.
I receptionen afregner du forbrugsafgifterne, der aflæses elektronisk.
Husk at aflevere nøgler og andre lånte effekter.
Vi tror naturligvis på, at du har haft et godt ophold hos os. Men husk at udfylde vores spørgeskema og del gerne dine oplevelser på de sociale medier.
Hvis du mod forventning skulle have haft et dårligt ophold hos os, så send en reklamation til vores kundeservicechef. På den måde kan vi lære af det og håndtere det direkte.
Send evt. reklamtioner til: kundeservice@enjoyresorts.dk
Vigtige numre...
| Vagttelefon | 6914 8006 |
|---|---|
| Alarm (politi, brand, læge) | 112 |
| Lokal politi | 114 |
| Lægevagten | 7011 0707 |
| Tandlæge | 7465 1015 |
| Dyrlæge | 7465 0022 |
| Rinkenæs Taxi | 52407026 |
| Apotek (Gråsten) | 7465 1020 |










